Vietnamesisk marineret, karamelliseret svinekød

Spaghetti Bolognese med bacon og svampe

 

Italiensk mad.. Mmm…

Hvem elsker ikke italiensk mad? Og så lige klassikeren over dem alle – nemlig, spaghetti bolognese!

Når jeg skal lave kødsauce, har jeg altid nogle basis ingredienser og derfra freestyler jeg faktisk ofte, ud fra hvad jeg har i mit køleskab. Det er en sådan lidt ?tøm køleskab? ret, ikke??

Hvis man har kød, hvidløg, tomater (eller hk. Tomater på dåse) og løg, er man godt på vej. Herfra handler det bare om at tømme køleskabet og krydderskuffen med det man lige lyster.

Her er mit bud på en, hvis jeg selv skal sige det, mega lækker kødsauce med bacon og svampe

 

Antal: 4 pers. Tid: 40 min.

Ingredienser

500 g. hakket oksekød

2 fed hvidløg

1 skalotteløg

200 g. bacon i tern

½ dl. Oksefond

1-2 dl. Rødvin (kan undlades)

2 spsk. Balsamicoeddike

1 ds. Hakkede tomater

100 g. svampe (efter eget ønske)

Ca. 1 stor håndfuld cherrytomater

2 spsk. Timian

Salt

Friskkværnet peber

1 tsk. Sukker

 

Tilbehør

Spaghetti

Parmesan

 

Fremgangsmåde

Hak skalotteløg og hvidløg fint.

Skær svampe ud. Skær cherrytomaterne i kvarte.

Steg bacon af i en tykbundet gryde. Når baconen er sprød, tages det af gryden.

Svits skalotteløg og hvidløg ved middelhøj varme 2-3 minutter, indtil løgene bliver blanke. Tilsæt hakket oksekød.

Når det hakkede oksekød er brunet af tilsættes timian, dåse med hakkede tomater, balsamico, rødvin og oksefond. Rør det godt sammen.

Vend tomatbådene og svampene i.

Lad retten simre ved middel varme i ca. 30 minutter, for at reducere det meste af væden.

Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. mere sukker.

Server med spaghetti og (massere!!) friskrevet parmesan, og måske også lige mit pull-apart hvidløgsbrød, som du finder opskriften på her.

Næste indlæg

Vietnamesisk marineret, karamelliseret svinekød