Ramsløgssnurrer med bacon og mozzarella

Jeg har brugt påsken på lange sanketure med min mand og hundene. Det er blevet til både 7 og 9 kilometers ture ude i den dejlige, danske natur. 

Duften af de skov og strand giver mig en fornyet energi. 

Jeg fandt en masse skønne ramsløg på vores sanketure og jeg er vild med ramsløg, så de sidste par dage har stået på en masse skønne retter med ramsløg, blandt andet disse lækre og bløde ramsløgssnurrer.

For lige at toppe lækkerheden har jeg kommet både bacon og mozzarella i. Det er naturligvis helt op til en selv, men jeg synes man skal give dem et forsøg, for lige præcis denne opskrift har fået meget kærlighed og er blevet en af mine favoritter.

Ramsløgspesto kan sagtes erstattes med anden pesto eller tapenade. Se opskriften på min ramsløgspesto her.

Ramsløgssnurrer med bacon og mozzarella

15 stk.

2½ time

Ingredienser

25 g. gær

1 d. mælk, stuetemperatur

1,5 dl. Natural yoghurt

½ dl. Olivenolie

1,5 tsk. Salt

1 spsk. honning

1 æg

450-500 g. mel

 

2 dl. Ramsløgspesto (se link til opskriften her)

125 g. bacon i tern

125 g. revet mozzarella

1 æg til piskning

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i en skål med den stuetempererede mælk. (Lun evt. mælken i en tykbundet gryde til 30 grader)

Tilsæt yoghurt, olivenolie, salt, honning og æg. Rør det godt sammen.

Ælt lidt mel i ad gangen indtil dejen er glat og smidig.

Lad hæve tildækket i 1,5 time ved stuetemperatur.

Imens steges bacon sprødt. 

Rul dejen ud til en stor firkant på ca. 1 cm. Tykkelse.

Smør dejen med ramsløgspesto. Fordel bacon og revet mozzarella på halvdelen af dejen.

Fold den anden halvdel af dejen over den del af dejen hvor bacon og mozzarella fyldet ligger.

Skær dejen i strimler ad ca. 2 cm. Tykkelse og sno den. Saml til en lille snurrer. De hæver yderligere, så pas på med at lave dem alt for store.

Fordel snurrerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min. Opvarm imens ovnen til 175 grader varmluft.

Pensl med et sammenpisket æg. Bages i ca. 15 min.

TIP!

Jeg pisker altid de våde ingredienser sammen først, og kommer derefter blandingen på en røremaskine, hvor jeg lidt efter lidt ælter mel i.

Del på print

Udskriv opskrift

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

Natasha Milán

Hej, jeg er kvinden bag mad & dessert.
Læs mere om mig her

Det betyder meget for mig, at du kan lide min blog og finde inspiration i mine indlæg. Hvis du har nogle spørgsmål, gode råd eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig.

Bliv opdateret om de nyeste opskrifter.
Følg med her:

Udvalgte opskrifter

Luk menu