For mange krydderurter – hvad kan de bruges til?

 

Tit, når der står i en opskrift at man skal bruge et par stilke krydderurter, farer man ud for at købe dem, og ender tilbage med en halv plante. Så hvad kan de bruges til?

Krydderurter kan heldigvis bruges til den meste madlavning, og med disse simple tricks, har du altid nogle krydderurter lige ved hånden.

 

Urteolie
1 dl neutral olie
2-3 dl urter

Varm olien op til 70 c og hæld derefter det hele over i en blender sammen med persillen. Stil til køl.
Når olien er kølet helt ned, sigtes den for at sikre der ikke er grums i.
Se evt. opskrift her på en dejlig, cremet blomkålssuppe, hvor jeg har brugt persilleolie.

 

Urteolie-terninger
Olivenolie
Resten af de krydderurter, du ikke står og skal bruge lige nu

Hak krydderurterne og fordel dem i en isterningebakke. Hæld olivenolie over og frys.
Tag en op og tilføj til din mad, når den lige mangler lidt ekstra krydderi.

 

Kryddersmør
100 g smør
Krydderurter
Flagesalt

Kryddersmør kan varieres lige som man ønskder, og bedst kan lide.
Rør ingredienserne sammen, og smag til med salt.
Kom en klat på et stykke bagepapir og form til en rulle. Luk ænderne på bagepapiret og sæt på køl indtil brug.

Næste indlæg

Er dine æg for gamle? Sådan finder du ud af om dine æg er til panden eller til skraldespanden.