Brændende kærlighed - en klassiker i de danske hjem

Er dine æg for gamle? Sådan finder du ud af om dine æg er til panden eller til skraldespanden.

 

Der findes flere metoder til at finde ud af om dine æg er for gamle.

Man kender det vel alle sammen – man køber en hel bakke æg men tit bliver der kun brugt nogle stykker og så står du med resten, som du ikke ved om du tør spise. Med denne guide har du flere måder at finde ud af om dine æg stadig er friske, eller om de er lige til skraldespanden.

Jeg går ind for at stoppe madspild, og forsøger altid for at bruge de rester jeg har i køleskabet. Ved du ikke hvad du skal bruge alle dine æg til, så vil jeg varmt anbefale at du evt. bager nogle burgerboller, som sagtens kan fryses ned. Find opskriften her.

Den mest klassiske metode, som jeg også bruger mest, er at tjekke om ægget flyder.
Hæld koldt vand i en skål eller et glas. Læg forsigtigt det tvivlsomme æg i vandet.
Synker ægget og lægger sig på siden på bunden, så er ægget frisk og klar til at blive pist.
Hvis ægget synker men vender opad, så er det ikke frisk men må stadig spises. Hvis ægget derimod flyder, så er det lige til skraldespanden, da det er blevet for gammelt.

En anden metode til at undersøge om ægget er blevet for gammelt, er ved at ryste ægget, mens du holder det op til øret. Hvis du hører en ´pjaskelyd´fra ægget, er det ikke længere friskt og er lige til skraldespanden.

Du kan også tjekke om ægget er frisk eller for gammel, ved at slå ægget ud og enten lugte og eller kigge på det. Hvis du lugter til ægget, vil du ikke være i tvivl, da det lugter af rådne æg.

 

Næste indlæg

Brændende kærlighed - en klassiker i de danske hjem