1. dag i Masterclass – “Natasha, du er på.”

Vi ankommer til masterchef studiet, hilser alle på hinanden og lige får et kort indblik af hvem de andre deltagere er, og så er det ellers i gang. Vi er delt op i fire hold, og dermed er vi også delt op i de fire dage i Masterclass ugen.

Vi åbner den gule dør og træder ind i studiet. Det er en helt vild følelse, som slet ikke kan beskrives.
Vi bliver mødt af Jakob Mielcke og Jesper Koch, som står klar til at tage imod os.

” .. Og dem der skal op i dagens udfordring er.. Natasha”. – 1. dag i Masterchef og nu gælder det. De andre sætter sig op, og vi 12 som skal i ilden i dag, placeres på stolene og bliver introduceret for dagens tema, som er… Krydderier, og det er Jesper Koch som er dagens læremester. Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg skal tænke. Krydderier er måske ikke min stærkeste side, men fedt at blive kastet ud i det!

Vi får vist nogle gode tricks til at tilsmage mad, og en hurtig introduktion i hvordan man laver en Harrissa.

Nu er det vores egen tur til at lave en Harrissa. Tiden starter og så er det ellers i gang. Jeg ved ikke helt hvordan konsistensen skal være, men har egentlig ret godt styr på hvad der skal i retten og i hvilken rækkefølge det skal blandes.

Tiden går og pludselig tælles der ned fra 10, 9, 8 osv. ”Tiden er gået, træd væk fra jeres køkkener.” Nu er der ikke mere jeg kan gøre.

De smager vores retter og vurdere hvilken der er bedst. Én efter en bliver der kaldt et navn, som er direkte videre til de indledende runder. Pludselig står vi kun 4 tilbage og det går op for mig at jeg er i elimineringsrunden. Jeg skal bare ikke være den første der ryger ud! Jeg er næsten græde færdig af ren nervøsitet.

Vi får at vide at dagens sidste udfordring handler om five spices. Jeg aner ikke hvad five spices er, og har aldrig smagt retter hvor five spices indgår, så det er et gæt og min mad viden jeg skal stole på.
Jeg beslutter mig for at lave spicy oksefrikadeller på bund af gulerødder og en mynte dressing.

Det er vanvittig varmt at stå dér i køkkenet og stressende at vide at der er 25% chance for at jeg ryger på den her.

Jeg har en klar idé om hvordan det skal se ud i mit hoved, men kan godt se at så snart jeg begynder at anrette, så er det overhovedet ikke tilfredsstillende.

Igen bliver der talt ned fra 10, og beskeden om at gå væk fra køkkenet kommer. Nu er der ikke mere jeg kan gøre – det må bære eller briste.

Vi servere retterne og smagningen begynder. Jeg får hug for min udskæring af gulerødderne af Jesper Koch, og det kan jeg egentlig godt forstå, for når jeg tænker tilbage er der så mange andre mulige udskæringer, som er en del pænere end hvad jeg serverede. Heldigvis kunne man ane smagen af five spices og det var jo det udfordringen gik ud på. Jakob Mielcke kunne godt se idéen i min anretning og synes at farvesammensætningen fungere rigtig godt.

Dommen lyder; Jesper L. har udført sin idé rigtig godt og retten er velsmagende, så han går naturligvis med dagens vinderret. Kæmpe kadeu, men så må de altså også godt til at nævne mig. Jeg skal bare ikke ryge nu. Det er alt, alt for tidligt!

”Natasha, du er også videre til de indledende runder.” Jeg blev så lettet og glad! Jeg kunne ikke komme hurtigt nok over ved siden af de andre der gik videre.

Jeg er klar – nu kan den indledende runde bare komme an.

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

Natasha Milán

Hej, jeg er kvinden bag mad & dessert.
Læs mere om mig her

Det betyder meget for mig, at du kan lide min blog og finde inspiration i mine indlæg. Hvis du har nogle spørgsmål, gode råd eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig.

Bliv opdateret om de nyeste opskrifter.
Følg med her:

Udvalgte opskrifter

Luk menu