1. dag i den indledende uge – ”Hvor lang tid var det lige kyllingetern skal koge?”

Så blev det endelig 1. dag i den indledende uge, og nøj, hvor har jeg glædet mig!
At være kommet igennem audition, masterclass og nu stå her, er så vildt. Jeg er så stolt over mig selv, men jeg ved at der stadig er lang vej for at vinde trofæet og titlen som Masterchef 2019.

Vi er et stjernehold på 7, som i de næste 4 dage skal kæmpe om overlevelse i Masterchef, og dermed være skridtet tættere på sin helt store drøm.

Vi står bag den gule dør og venter spændt på at træde ind i Masterchef studiet. Der bliver talt, hygget og grint, da vi pludselig høre; ” og så må i godt komme ind”. Spændingen stiger som dørene går op, og da vi kommer ind, bliver vi mødt af en hel entré lavet af fjer. Vi vader igennem fjerene, så de flyver op om ørene på os, mens vi kigger rundt og ser udstoppede fugle alle vegne. På det her tidspunkt har de kloge hoveder nok gættet hvad dagens tema går ud på – nemlig fjerkræ.

Det er en helt ubeskrivelig følelse at gå ind gennem den gule Masterchef dør, blive mødt af så flot en entré (de fortjener virkelig ros for at gøre så meget ud af hver eneste dag!) og gå spændt op imod dommerne, mens man ikke aner hvad dagen bringer.

Vi står på rad og række foran dommerne, da vi bliver præsenteret for dagens ”program”. I år er næsten alt som det plejer – og så alligevel ikke. I skal nemlig prøve noget som ingen andre har prøvet – i skal op i hele 4 konkurrencer. (4 konkurrencer?! Tænker man så, og ja, den var skam god nok.) Dagen i dag er én lang udskillelses runde.

Første konkurrence handler om kylling, hvilket jo er en fugl alle kender og formentlig har prøvet at lave, så man er lidt på hjemmebane. Eneste minus er bare at vi kun har 30 min til at kreere en ret, som skal sikre os overlevelsen.

Jeg vælger derfor at lave en Thai suppe, fordi jeg vurdere at tiden passer med at jeg kan sætte tid nok af til tilsmagning, men hvad jeg ikke tænker over, er at jeg altid laver dem på en hel kylling.

Tiden starter og vi løber alle sammen ned til spisekamrene, så vi kan finde de råvarer vi skal bruge. Jeg ser hurtigt at der mangler et par ingredienser ifht. Hvad jeg plejer, men det skal nok gå.

Jeg vurderer at der ikke er tid til at koge og pille en hel kylling, når jeg har 30 min. Så jeg tager et kyllingebryst. Jeg begynder at skære kyllingen i tern og sætte dem til at koge, så jeg kan komme i gang med selve suppen. Det jeg ikke tænker over på dette tidspunkt er at jeg jo netop står med kyllingetern og ikke en hel kylling.

Jesper Koch har nok anet at den kylling jeg skal til at servere, hvis ikke jeg bliver stoppet, vil være mere end tør, så han kommer ned til mig i køkkenet. Han spørger ind til hvor lang tid jeg har kogt min kylling, hvor jeg svarer at den nok har fået omkring 7-8 min. (den er altså stadig i gang med at koge på det her tidspunkt, venner!!) Han stikker lidt til mig ved at fortælle at hans kone også godt kan lide tør kylling, og dér går det op for mig, at kyllingetern jo selvfølgelig ikke skal have så lang tid. Hvad værre er, så går klappen ned og jeg har absolut ingen anelse om hvor lang tid kyllingetern egentlig skal have.

Jeg skynder mig at hente et nyt stykke kylling, skære det i tern og koge det. Tiden render ud, jeg skal tilsmage og min kylling får lov til at koge derud af. Igen.

Tiden går og alle vores retter skal serveres. Jeg er forholdsvis tilfreds med mine smage, men er meget spændt på kyllingen, og da det er tid til at vurdere min mad, bliver jeg igen bekræftet i at min kylling er alt for tør. De kan godt smage hvor jeg vil hen, og retten minder dem også om Thailand – de sidder i hvert fald i flyet, men retten lider under at min kylling er tør. Desværre.

Jeg vinder ikke denne konkurrence og skal dermed i kamp igen. Skidt pyt, jeg får lov til at lave mere mad.

Denne gang skal vi deles op i hold, og ved tilfældig lodtrækning, kommer Kenneth W. og jeg på hold sammen. Jeg vil lige sige, at jeg synes at vi havde et virkelig godt samarbejde! Kenneth W. er super dygtig til at lave mad, og vi begge kunne komme med gode idéer til retten. Normalt er jeg ret ´bossy´ i køkkenet derhjemme, fordi jeg har en klar idé om hvad jeg vil, men samarbejdet med Kenneth gik lige som det skulle.

Vi vælger at gå med vagtel, hvortil vi laver rødbedesalat af syltede og blancherede rødbeder samt blommesauce. Alting går som planlagt – vagtlen er godt tilberedt, rødbede salaten har bid og er flot anrettet og saucen har fået den rigtige smag, men… Vi er overhovedet ikke tilfredse med farven og i masterchef findes der jo ikke noget der hedder kulør, så vi skulle tænke ud af boksen for at finde farve. Vi tilsætter brun farin og smager igen på saucen. Denne gang er den blevet alt for sød, vi ved det, men vi har ikke tid til at gøre mere ved det. Maden skal serveres, NU!

Tid til vurdering; Vi bliver bekræftet i at vagtlen er god, rødbedesalaten smukt anrettet og med syre og bid tilstede, men den sauce dér… Idéen er god, men den passer slet, slet ikke ind.

Vi ved godt hvad klokken er slået. Dette bliver heller ikke vinderretten, og det betyder jo endnu en konkurrence.

På det her tidspunkt har der været to konkurrencer, og der er dermed stadig to tilbage. Man er træt, bombet og brugt for energi, men ”the show must go on”, som man siger.

Næste konkurrence omhandler…

Blanchering af tomater! Yes, og hvad er så det? Spørger du nok, men sagen er at ingen andre end Judy, havde prøvet dette før.

Heldigvis vil vores super dygtige læremester Jesper Koch, give os et lynkursus i blanchering af tomater.
Lav et fint kryds i toppen. Du må ikke skære for dybt, da tomaten ikke må koge indvendig. Blancher kun lige nok til at skindet slipper. Ned og vende i isbad, og så ellers lige så forsigtigt piller du skindet af. Det lyder da ret ligetil, gør det ikke?

”Konkurrencen er simpel: Den der først får 10 godkendte tomater har vundet og dermed sikret sig overlevelse til i morgen. Tiden starter nu!”

Vi løber ned i køkkenerne. Min taktik er at skære små, fine kryds i tomaterne. Jeg tager dem op i hånden, da jeg føler jeg har bedre føling med hvor dybt jeg skærer, og sænker dem derefter ned i det kogende vand. Jeg putter 5 tomater i ad gangen, tager dem op og kommer de næste 5 tomater i. Jeg sagde fra start af, at jeg ikke løb op til Jesper Koch med mindre end færdige 5 tomater.

Vi suser op på skift, og får alle godkendt og afvist flere. Han råber hele tiden at nu fører jeg, og nu er Judy ved at overhale osv. Jeg beslutter at jeg kun skal fokusere på hvad jeg laver, og ikke hvor langt andre er.
Jeg kan se at der er flere der er ved at være klar med en portion tomater, så jeg skynder mig alt hvad jeg kan og lige så snart jeg har de sidste 2 tomater jeg mangler, løber jeg op med dem!
Jesper Koch studerer dem nøje. Jeg føler det er nogle meget lange minutter og mine tanker flyver afsted, for man er jo høj på adrenalin og jeg ved at hvis ikke mine sidste tomater bliver godkendt nu, så taber jeg den her.

”Natasha har 10 godkendte tomater, og har sikret sig overlevelse til i morgen.” Jaaaaehh, tænkte jeg og udbrød vist også lidt jubel i studiet. Jeg var så glad og så træt, så det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok med at komme op og sidde ved siden af de andre, som også var videre til i morgen.

Nu bliver det jo alvorlig. Vi er nået til 4. og dermed sidste konkurrence, hvilket betyder elimineringsrunden. Den her del er aldrig sjov, og man vænner sig aldrig til det.
Konkurrencen gik ud på at lave en fri ret, hvor det bærende element er tomater.

Jeg synes at de alle tre klarede sig super godt, og uanset hvornår man ryger, skal man huske på, hvor sejt det er, bare at være kommet så langt, som vi er nu.

I morgen venter en ny, spændende dag.

 

 

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

Natasha Milán

Hej, jeg er kvinden bag mad & dessert.
Læs mere om mig her

Det betyder meget for mig, at du kan lide min blog og finde inspiration i mine indlæg. Hvis du har nogle spørgsmål, gode råd eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig.

Bliv opdateret om de nyeste opskrifter.
Følg med her:

Udvalgte opskrifter

Luk menu